Introduktion

Lære om islam, om forholdet mellem verden og islam, om forholdet mellem menneske og islam, er en rejse til autentisk selvforståelse. Livets mening kommer til fulde udtryk i det, at mennesket forholder sig til sig selv gennem forholdet til islam. Det er gennem islam mennesket løsriver sig fra en overfladisk livsanskuelse til hengivelsen af det, der overskrider det verdslige, faktiske liv. (Religion) Derfor er menneskets forhold til islam afgørende og bestemmende for menneskets egen virkelighed. Det er menneskets forhold til islam der giver grundvilkårene for mennesket tilværelse. Sagt med andre ord, giver islam menneskets virkelighed dens mening.

Lære om islam, er også en lære om de sidste og yderste begivenheder. Det er både hvad angår det enkelte menneskes liv og verdens afslutning. Afgørende er læren om spændingen mellem liv, død og opstandelse, og den almene genopstandelse og verdensdom på den yderste dag. Islam er svaret på liv og død, på forening af sjæl og legeme, på hvad der sker fra dødsøjeblikket til genskabelse af individets sjæl og krop og udødelighed i efterlivet.

Alt dette kommer af Guds åbenbaring (Guds ord), og som er bundet til Bogen (Koranen). Dette støttes af den menneskelige fornuft og erfaring. Gud erkendes også ved hjælp af menneskets egne og naturligt givne erkendeevner.